Den styrkede pædagogiske læreplan

• Vi er omsorgsfulde, nærværende, anerkendende og tydelige voksne, som tager udgangspunkt i det enkelte barn.
• Vi ser både forældre og børn som betydningsfulde medspillere i de tilrettelagte pædagogiske læringsmiljøer og børnenes generelle udvikling.
• Vi er optaget af, at skabe inkluderende lege- og lærings-miljøer både ude og inde.
• Vi prioriterer stærke sproglige miljøer, da vi tænker sprog som en forudsætning for læring, udvikling, trivsel og dannelse.
• Vi har fokus på, at skabe trygge over-gange i børnenes hverdag.
• Vi er optaget af at alle børn er i trivsel, og vi tilstræber lige deltagelses-muligheder i meningsfulde fællesskaber.
• Vi har fokus på tidlig indsats og særlig støtte til børn, som befinder sig i udsatte positioner.
• Gennem pædagogiske aktiviteter, legen og hverdagens rutiner arbejder vi målrettet med børnenes udvikling af selvværd, relationskompetence, robusthed, selvhjulpenhed, selvkontrol, kropsbevidsthed og sociale kompetencer.
• De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges med henblik på, at styrke barnets fantasi, nysgerrighed og refleksionsevne.
• I vores evaluering af den pædagogiske praksis, er vi optaget af processen og barnets deltagelse og udvikling.
• Gennem nære relationer bestræber vi os på, at børn og forældre skal føle sig omgivet af omsorgsfulde, nærværende og interesserede voksne, som handler i ansvarlighed.
• Vi prioriterer høj faglighed og tilgodeser nærhedsprincippet med en forståelse af, at hvert enkelt barn er en unik skabning, som skal imødekommes og udfordres på hver deres måde.
• Vi understøtter det gode børneliv hvor der er plads, tid og ro til at være barn, derfor prioriterer vi nærværende relationer i leg og hverdagssituationer højt.

 

Vi har særligt fokus på:

• At være nærværende og omsorgsfulde voksne
• At lave inkluderende læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i den aktuelle
  børnegruppe.
• At lave læringsmiljøer, der fremmer børnenes dannelse og udvikling

I Trip Trap Træsko har det at være barn en værdi i sig selv. Vores børn skal ikke alene
forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.
Vi tilstræber det nære i det store med en forståelse af, at hvert enkelt af vores børn er unik
og de skal imødekommes og udfordres på hver deres måde. Vi fokusere på, at understøtte
det gode børneliv som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn.

Det betyder at:

Vi møder det enkelte barn der hvor det er i sin udvikling, da vores børn er forskellige og vi
ved, at de udvikler sig i deres eget tempo.
Vores fokus i samspillet med børnene er at stimulere og udfordre dem for at understøtte
deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi skaber trygge rammer og læringsmiljøer, hvor vores børn oplever nærvær, omsorg og
anerkendende voksne.
Vi har fokus på, at vores børn udvikler sociale kompetencer og empati for andre
mennesker.
Vi er opmærksomme på, hvordan vores børn agerer i samspillet med hinanden, og
optaget af hvordan de indgår i forskellige børnefællesskaber.
Vores børns perspektiver er et væsentligt element i vores planlagte aktiviteter, spontane
situationer samt i leg og hverdagsrutiner.
Vi er opmærksomme på, at vores børn føler sig set og forstået, og at de alle oplever, at
deres holdninger inddrages.
Med udgangspunkt i vores børns lege og nysgerrige tilgange, tager det pædagogiske
personale i Trip trap træsko ansvaret for at rammesætte hverdagen.
Vi møder børnene som kompetente og selvstændige individer og gør dem til medskabere
af egen udvikling.
Det er vores holdning, at personalet skal støtte barnets samarbejdsevne.
Vi stræber altid efter at give vores børn anerkendelse for både den barnet er og det barnet
gør. Vores børn skal føle sig omgivet af omsorgsfulde, nærværende og interesserede
voksne, som handler i ansvarlighed og som prioriterer tæt voksenkontakt og samspil.

Vi har særlig fokus på:

• Børnefællesskaberne
• At inddrage og tage udgangspunkt i barnets perspektiv
• At understøtte barnets dannelse, læring, udvikling og trivsel

Barndommen har en værdi i sig selv. Derfor skal alle vores børn høres og tages
alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Vi forstår dannelse som en form for læring, hvor vores børn udvikler situations-fornemmelse, evne til at tage hensyn, evne til at mærke egne følelser og inddrage dem relevant i
samspillet med resten af børnegruppen. Vi arbejder således med at børnene i Trip Trap Træsko kan være en del af et fælleskab som aktiv deltager.
Dannelse er en livslang proces, som ruster børn til at kunne orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske.

Vi ser evnen til at kunne mentalisere, som en vigtig forudsætning for dannelsesprocessen
og udviklingen af positive samspil med andre mennesker. Mentalisering handler om evnen til at forstå sig selv og andre ud fra de mentale tilstande, der ligger bag enhver adfærd.

Det betyder at:

Gennem leg og hverdagssituationer inviterer det pædagogiske personale barnet med i
demokratiske beslutninger. Her udfordres vores børn til at mærke sig selv, og sætte ord på deres holdninger. Børnene støttes i at skabe erfaringer med at indgå kompromiser og
tilsidesætte egne behov for fællesskabet.

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i et børne-perspektiv både i
hverdags-situationer, børneinitierede aktiviteter og pædagogiske aktiviteter.
Vi giver vores børn en stemme ved, at planlægge aktiviteter med udgangspunkt i børnenes interesser eller ved at indsamle dokumentation til evalueringer, der indfanger
børnenes oplevelser af læringsmiljøet og aktivitetsvalgene.

Vi har særlig fokus på:

• Mentalisering, dvs. evnen til at se sig selv udefra og andre indefra
• At vi hører og ser børnene, deres hensigter og perspektiver
• Dannelse, det at barnet lærer grundlæggende færdigheder og kompetencer

I Trip Trap Træsko har legen en stor værdi i sig selv og skal være en gennemgående
del igennem hele dagen.

Vi ser legen som grundlæggende for vores børns udvikling og anser legen som betydningsfuld i forhold til at udvikle fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed,
sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Vores børn lærer gennem legen at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter.

Vores børn udvikler ligeledes sociale kompetencer både som deltager i legen og som iagttager af andres leg. Børnene lærer at afkode legens formelle og uformelle regler og komme med konstruktive legeudspil, der kan bringe barnet ind i legen og hjælpe med at fastholde denne.

Det betyder at:
Vi anerkender og respekterer barnets spontane og selvorganiserede leg og giver masser af plads til legen i hverdagen.

Det pædagogiske personale i Trip Trap Træsko har viden og kompetencer til at
skabe pædagogiske læringsmiljøer med fokus på legen. Således børnene gennem leg lærer noget nyt hver dag.

I etablering og udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer medtænker vi børneperspektivet og tager afsæt i præcis de børn vi har på vores børnegrupper.
Det betyder, at vi bestræber et dynamisk pædagogisk læringsmiljø, som giver børnene mulighed for at eksperimentere og bruge fantasien, lege forskellige, udviklende lege samt udvikle og bruge både emotionelle, sociale, kropslige og kognitive kompetencer.

Hovedparten af vores børn leger spontant og af sig selv, og det pædagogiske personale deltager daglig i legen. Støtter, guider og rammesætter legen, for at alle børn føler sig som en del af fællesskabet, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Vi er opmærksomme på, at vores børn er meget forskellige og har brug for forskellige udfordringer. Forskelligheden kan handle om alder, køn, kulturel og social baggrund og individuelle interesser.

Vores pædagogiske personale er bevidste om valg af position, og vurderer i situationen behovet for at indtræde i rollen som legeleder, legekammerat eller legeobservatør.

I tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og rammerne for legen har vi fokus på det fysiske miljø, indretningen, valg af legetøj og atmosfærens og pædagogens rolle for legens udvikling.

Vi har særligt fokus på:

• At legen i sig selv har betydning for barnets udvikling.
• At personalet positionerer sig i forhold til børnene når de leger (foran, bagved, ved siden af)
• Vi tilrettelægger læringsmiljøer der fremmer børnenes legekompetencer og fantasi.

Vi forstår læring som noget der foregår hele dagen. Børn lærer i alle situationer, om det er planlagte aktiviteter, ture, lege børnene selv har fundet på, eller når barnet øver sig i, at få regntøjet på i garderoben. Børnene er hele tiden i en læreproces, og lærer gennem deres krop og sanser, og ved at undre sig og stille spørgsmål.
Vi lytter interesserede til børnenes spørgsmål, og vurderer om vi skal svare eller undersøge spørgsmålet sammen med barnet. Det kan være ved at snakke om hvordan noget ser ud, ved at søge efter svar på en Ipad, eller ved at spørge om der er andre børn der kender svaret.
Vi møder også børnene med spørgsmål og udfordringer, og eksperimenterer med
materialer for at gøre nye opdagelser.
Vi støtter børnene i at øve sig, og lærer dem at det er helt almindeligt, at begå fejl eller have brug for hjælp, det er sådan vi alle lærer.
Vi skaber et trygt og inddragende læringsmiljø, der gør børnene trygge i at turde øve sig og eksperimentere.
Vores børn lærer gennem kommunikation og sociale interaktioner. De lærer ved at opleve nye ting, steder eller måder at gøre tingene på, og ved at opleve at de kan bidrage til at ændre på regler, eller finde nye og kreative løsninger på udfordringer de står i, i fællesskab med andre børn og voksne.
Al leg, læring og dannelse sker i fællesskaber og socialt samspil med andre børn og voksne. Vores børn gør sig erfaringer med verden gennem samspillet med de øvrige børn og det pædagogiske personale.
Vi skaber plads til, at det enkelte barn støttes i at tage initiativ og være deltagende, men vi har også blik for balancen mellem det enkelte barn og fællesskabet.
Forældrene har, i samarbejde med det pædagogiske personale, et ansvar i, at være med til at støtte op om fællesskabet, hvor alle familier anerkendes og er en del af fællesskabet.

Vi har særligt fokus på:

• At skabe små børnefællesskaber
• At støtte børnene i at øve sig og bede om hjælp
• At være undersøgende og eksperimenterende sammen med børnene

Vores pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges, så det inddrager hensynet til vores børns perspektiv og deltagelse,  børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger og behov.

Trip Trap Træsko er én blandt flere arenaer for børns læring og udvikling. Hjemmet er sammen med hverdagen i institutionen betydningsfuld, og har stor indflydelse på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Læring skal forstås bredt, og læring sker hele dagen.
Vi ved, at læring sker gennem en vekselvirkning mellem leg, relationer, planlagte
aktiviteter, spontant opståede aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Læring er en proces, hvor vores børn tilegner sig viden, forståelse og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig i samspil med andre.

Det betyder at:
Vi arbejder i tæt samar-bejde med forældrene om børnenes læring.
Vi tilbyder pædagogiske læringsmiljøer der frem-mer børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.
Vi er opmærksomme og fokuserede på, at vores børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og
udfordringer samt ved at eksperimentere med materialer og gøre opdagelser.
Vores børn lærer også gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner med
andre.

Vi ved, at børnenes læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs. Det betyder, at vi som pædagogisk personale har fokus på at skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer sådanne eksperimente-rende kompetencer samt lyst til at lære og opleve mere – også efter dagtilbudstiden.

Vi er optaget af processen, og taler med børnene om betydningen af at øve sig, og italesætter det for børnene når vi ser, at de øver sig eller gør fremskridt.

Det pædagogiske personale i Trip trap træsko bruger børnenes legeindhold som
pejlemærker for, hvad der optager dem, hvad der kan være en udfordring for deres læring og udvikling, og hvad der derfor er oplagt at arbejde videre med i planlagte
læringsaktiviteter.

Vi er engagerede voksne, der er opmærksomme på, at vi igennem egen aktiv deltagelse, skaber rammer for vores børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Det pædagogiske personale tager ansvar for, at vores børn får mangfoldige og rige
erfaringer med lege og andre aktiviteter, og er særlig fokuseret på at hjælpe de børn, der har brug for støtte eller hjælp til at være en del af børnefælleskabet.

Vi udfordrer barnet og bygger videre på kompetencer barnet har lært tidligere og allerede
mestre. Gennem feedback opfordrer vi barnet til at vælge den interessante og udfordrende vej frem for den lette vej (vi henter inspiration i James Nottinghams tilgang til læring).

Vi er didaktiske i vores arbejde, og har en bevidst intention med de planlagte aktiviteter.
Personalets arbejdstid er opgjort i tid til planlægning og reel børnetid, hvilket gør at det pædagogiske personale er nærværende og har et målrettet fokus på det enkelte barn og børnegruppen når de er sammen med børnene.

Et stærkt samarbejde med barnets forældre har stor betydning for barnets læring og trivsel, derfor er det pædagogiske personale tydelige og ærlige over for forældrene om hvordan de kan støtte op om indsatsen hjemme.

Vi tager udgangspunkt i de 8 samspilstemaer i ICDP, og guider, understøtter og graduerer vores indsats.

Vi har særligt fokus på:

• At børnene har forskellige forudsætninger
• Vi har et tæt samarbejde med barnets forældre
• Vi igangsætter læringsaktiviteter der fremmer børnenes udvikling gennem krop og sanser

Det er betydningsfuldt for børn med et godt forældresamarbejde, hvor der er fokus på henholdsvis barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv: Derfor er vi optaget af, at bidrage til et godt samarbejde og vi har forventninger til forældrene om det samme. Det er et fælles ansvar at støtte barnet i dets udvikling.

I dette samarbejde fokuserer vi på en anerkendende dialog som kendetegnes ved at være
gensidig og respektfuld. Vi bidrager til et ærligt, åbent, humoristisk og tillidsfuldt samarbejde.
Vi anerkender, at forældre har forskellige ressourcer og forskellige behov. Vi møder dem derfor også forskelligt. Vi møder forældre med forståelse af, at de vil deres barn det bedste og at de er dem der kender deres barn bedst.

Det betyder, at:

Vores samarbejde om barnet starter allerede inden barnet starter i institutionen og afsluttes med overlevering til kommende skole eller dagtilbud.

Vi tilbyder altid gerne rundvisning og fortælling om vores hverdag og prioriteringer.
Vi tilbyder opstartssnakke og besøg omkring opstartstidspunktet.
Vi tilbyder 3 måneders samtaler, samtaler ved alle overgange samt skift af primær pædagog.
Vi tilbyder altid gerne råd og vejledning samt formelle og uformelle snakke om barnet.

Forældresamarbejde ses bredt og foregår i hente/bringe-situationer, forældremøder,
forældresamtaler og forskellige arrangementer.

Samarbejdet med forældrene omhandler barnets læring, trivsel, dannelse og udvikling.
Vi foretager løbende vurderinger af barnets aktuelle udviklingsniveau via redskaber som sprogtrappen, sprogvurderinger, dialogværktøj og andet.

Vi mener, at forældrenes kendskab til barnet er afgørende viden for os som fagprofessionelle
omsorgspersoner.
Vi tænker, at vi sammen har de bedste forudsætninger for at støtte barnets udvikling.

Vi værdsætter dialog om stort og småt og vi er afhængige af forældrenes perspektiver for ikke at komme til at overse noget.

Når vi oplever børn, hvor der er brug for en særlig indsats har vi mulighed for at inddrage vores tværfaglige center, der har forskellige faggrupper vi kan trække på.

Et stærkt samarbejde med barnets forældre har stor betydning for barnets læring og trivsel, derfor er det pædagogiske personale tydelige over for forældrene om hvordan de kan støtte op om indsatsen hjemme.

Vores institution har en aktiv forældrebestyrelse tilknyttet som vi har et bredt og godt
samarbejde med – dette blandt andet omkring pædagogisk kvalitet, diverse arrangementer og institutionens drift. Vores forældre har således medindflydelse på udviklingen af institutionens pædagogiske praksis og dagligdag.

Vi har særligt fokus på:

• At forældrene er vigtige samarbejdspartnere
• At personalet har en tydelig kommunikation til forældrene
• At vi har en høj prioritering af dialog med forældrene og anerkender at forældrene har forskellige behov og ståsteder

Alle børn i Trip Trap Træsko er unikke og udvikler sig i deres eget tempo. Det skal de have lov til og tiden skal komme vores børn til gavn.

Det er de voksne omkring barnet, som har ansvaret og skal støtte samt udfordre barnet så det oplever mestring i lege, aktiviteter og sociale sammenhænge.
Vi har fokus på, at tilrettelægge læringsmiljøer ude og inde der tilgodeser alle børns behov.
Vi opdeler børnene i mindre grupper så meget som normeringerne tillader det, da vi ved de små fællesskaber giver børnene særlige muligheder for at blive set, hørt og mødt på deres behov.
Vores børnegrupper er sammensat med udgangspunkt i børnenes alder og nærmeste udviklingsbehov.

Vi ved, at alle børn gør det bedste de kan og vi tager altid afsæt i det enkelte barns styrker.
Vi er optaget af, at møde det enkelte barn ud fra dets behov og vi arbejder målrettet med fokus på dannelse, relationelle kompetencer, fællesskaber og gode erfaringer med sociale sammenhænge.

Vi har AKT-pædagoger, sprog-pædagoger og projekt-pædagoger ansat til at have et særligt ansvar for børn, som kommer i udsatte positioner. De børn der har et særligt behov tilbydes en
særlig støtte og nærværende voksne.
Det pædagogiske personale udarbejder sprogtrappen, sprogvurdering og trivselsvurderinger på alle børn, dette med jævne mellemrum.

Vi støtter samspil mellem børnene og valg af legerelationer. Vi giver børnene rammer til selv at
udvikle lege og relationer. Men vi iscenesætter og styrer legen når der er behov for det.

Vi justerer vores lege- og læringsmiljøer med jævne mellemrum, dette for at tilgodese de aktuelle børn på grupperne og deres behov.

Vi opfordrer forældrene til at omtale andres børn og institutionen i positive vendinger, da vi ved, at
det virker fremmende på inklusion.

Børn og deres familie kan i perioder eller mere permanent være i en udsat position - det kan f.eks. være børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet eller børn i familier i en livskrise.

Vi benytter vækstmodellen, relations-cirkler og andre vurderinger som redskab på teammøder og i konsultationer med forældre og eksterne sparringspartnere. Modellerne hjælper os med at få øje på styrker og næste skridt i barnets udvikling og giver os et fælles billede af hvad der udfordrer barnet hjemme og i institutionen.

Vi anskuer alle børn som værdifulde på hver deres unikke måde. Alle er dygtige til noget og måden vi arbejder på at blive dygtigere er ved at fokusere på, at vi skal øve os sammen.
Børnene i Trip Trap Træsko anerkendes for deres gode intentioner og alt hvad vi ser, at de øver sig på.

Vi har særligt fokus på:

• At vi opdeler børnene i små grupper
• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns styrker
• Vi tager udgangs-punkt i hvor det enkelte barn er i sin aktuelle udvikling

En god og tryg skolestart er betydningsfuld for, at børn kan trives og udvikle sig
både socialt og fagligt i skolen.

Vi har et tæt samarbejde med distriktsskolerne. Samarbejdet er formaliseret og består af
samarbejdsaftaler, hvis formål er, at sikre en god overgang fra børnehave til skole. Vi har et tæt og praksisnært tværfagligt samarbejde mellem pædagogisk personale og ledelse i dagtilbuddet og skolen, som er afgørende for at skabe sammenhæng i overgangen for de skolestartende børn – ikke blot i tiden lige inden skolestart men året inden, børnene skal i skole.
Det er vigtigt, at børnene oplever sammenhæng og genkendelighed i overgangen til skole, har en følelse af at høre til og kan træde kompetente ind i nye læringsmiljøer. Særligt for
børn i udsatte positioner kan det være en hindring for deres trivsel og læring, hvis de ikke
oplever at kunne bruge erfaringer fra dagtilbuddet i skolen og støttes i at finde vej ind i sociale fællesskaber i fritidstilbuddet og skolen. I dette lys handler en god skolestart derfor om mere og andet, end at barnet bliver selvhjulpent og mestrer konkrete færdigheder.
Flere forhold spiller en rolle i arbejdet med at sikre, at alle børn trives, udvikler sig, lærer
og dannes både i overgangsperioden og den efterfølgende tid i skolen.

Særligt har vi fokus på følgende 8 kompetencer i arbejdet med overgange:

1. Relationer. Barnets evne til at skabe og fastholde relationer til både børn og
voksne samt indgå i og være medskaber af lege.
2. Robusthed og mod. Barnets evne til at møde og håndtere nye udfordringer.
3. Sociale spilleregler. Barnets evne til at forstå og anerkende sociale spilleregler,
herunder f.eks. at hjælpe, give plads til andre og håndtere konflikter.
4. Forandringsparathed. Barnets evne til at aflæse kontekster, hvad der forventes i forskellige kontekster; at der f.eks. forventes forskellige ting af en, når man er i en dansktime, en gymnastiktime eller i SFOens forskellige aktiviteter.
5. Selvkontrol og fokus. Barnets evne til at tilsidesætte egne behov, arbejdshukommelse og holde fokus på en opgave.
6. Udtrykke følelser. Barnets evne til at udtrykke følelser og evt. behov for hjælp, herunder deltage i samtaler om afsavn, ønsker og forventninger i forbindelse med overgangen.
7. Sprog. Barnets evne til at kommunikere med sine omgivelser, herunder evne til at aflæse og bruge kropssprog samt interesse for tegn og symboler.
8. Selvhjulpenhed. Barnets evne til at mestre konkrete alderssvarende færdigheder
f.eks. gå på toilettet selv, tage sit tøj af og på, holde orden i sine ting m.v.

Vi leverer, hvert år, børn til ca.10-13 forskellige skoler. Vi gør os umage, så alle børn
oplever en god overgang. Vi laver dialogprofil og sprogvurdering på alle børn.

Med distriktskolerne har vi derudover:

• Overleveringssamtaler med forældre, dagtilbud og skole.
• Vi har årshjul for samarbejdet, med f.eks. besøgsdage på skolen, fælles aktivitetsdag, besøg på skolens bibliotek hver 14. dag.
• Børnene kommer på ”genbesøg” i børnehaven i efteråret.
• Fælles overgangstema, for at skabe genkendelse for barnet.

Vi har særligt fokus på:

• De 8 kompetencer for overgang fra børnehave til skole
• Samtalen mellem dagtilbud, skole og forældre
• Vi prioriterer, at hvert enkelt barn får en god overgang til skolen

I nærmiljøet findes mange forskellige læringsmiljøer. Afgørende for hvornår vi bruger hvilke miljøer, vil altid være med afsæt i den aktuelle børnegruppe, hvilket tema der
arbejdes med, hvad børnene er optaget af og/eller har brug for at udvikles på.

Vi laver aktivitetsplaner som i perioder gentages.
Vi samarbejder med de lokale skoler, daginstitutioner, kirken og lejlighedsvis også med
plejehjem (fx luciaoptog).

Hvordan kommer det til udtryk hos os:

• Vi besøger de omkringliggende legepladser
• Vi tager i skoven og til stranden
• Vi øver trafiksikkerhed
• Vi besøger skolens bibliotek og gymnastiksal
• Vi går på byg og leg, hvor der er dyr.
• Vi deltager i aktiviteter i nærområdet, eks. Julegudstjeneste i kirken.
• Vi tager på tur rundt i området, hvor børnene viser hvor de bor.

Vi bruger kommunens naturvejledere, får besøg af lokalbetjente i patruljevogn, osv.

Vi har særligt fokus på:

• Nærområdets muligheder for ture
• Brug af lokalsamfundets muligheder når det giver mening i forhold til det tema der arbejdes med

I Trip Trap Træsko arbejder vi løbende med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, da børnegrupperne ændrer sig over tid. Der kommer nye børn til og andre børn skal videre
til børnehave eller skole.

I arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø inddrager vi børnenes perspektiv med udgangspunkt i børnenes alder. Vi tilrettelægger børnemiljøerne med fokus på børnefællesskaber og børnenes muligheder for aktiv deltagelse.

Børnene forholder sig til mange arenaer i deres hverdag, hjemmet, institutionen, fritidsaktiviteter, besøg hos bedsteforældre mm., derfor er det vigtigt for os, at vi arbejder med, at børnene kan afkode hvad de kan lege med i hvilke rum.

Vi arbejder med, at det æstetiske børnemiljø skal være inspirerende og stimulerende for børnene, og at vi indretter os inde og ude så vi fremmer børnenes lyst til fysisk udfoldelse, fordybe sig, stille lege, kroge til at gemme sig i, m. m.

Det fysiske børnemiljø ændres i takt med at børnegruppens sammensætning eller børnenes behov og forudsætninger ændrer sig. Der skal være rum og plads til forskellige former for aktiviteter både inde og ude. Vi deler børnene op i mindre grupper, og skaber små fællesskaber hvor børnene oplever gode muligheder for aktivt at kunne deltage i
fællesskabet. De mindre grupper støtter, at vi kan lave aktiviteter der er tilpasset de
enkelte børns behov og forudsætninger, hvilket styrker børnenes trivsel, udvikling og
læring.

Vores kerneopgave, børnesyn og læringssyn er grundlæggende for vores arbejde med det psykiske børnemiljø. Samspillet mellem børn og voksne og samspillet mellem børnene er kendetegnet ved, at vi respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. Vi arbejder aktivt med børnenes indbyrdes samspil og relationer, og hvordan børnene med sprog og handlinger kommunikerer med hinanden. Vi taler meget med børnene om, hvordan vi
behandler og taler med hinanden, hvordan de kan komme med i hinandens lege og hvordan de forhandler og laver aftaler i deres spontane lege.

Vi har særligt fokus på:

• Inspirerende og stimulerende æstetiske børnemiljøer
• Det fysiske børnemiljø der er tilpasset den enkelte børnegruppe
• Samspillet mellem børn og voksne og børnene imellem

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets
erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement,
livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og
hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber.
Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Vi ser hvert enkelt af vores børn som unikt og de skal imødekommes og udfordres på hver deres måde.

Vores læringsmiljøer kan variere, da vi altid tager udgangspunkt i hvad børnene har brug for. Vi planlægger ofte aktiviteter på tværs af grupperne, for at lave så målrettede aktiviteter som muligt.

• Barnet skal prøve sig selv af i forskellige situationer og sammenhænge
  Det ser vi ved, at det helt lille barn gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre, og viser begejstring når noget er spændende.
  Når barnet bliver lidt ældre, vil det kunne indgå i samspil med børn med andet køn, alder, social og kulturel baggrund. Barnet vil veksle mellem at være iagttagende og initiativtagende.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan veksle mellem forskellige roller, når han/hun leger rollelege med andre børn.
• Barnet skal udvise gåpåmod og engagement
  Det ser vi ved, at det helt lille barn viser med krop og lyde hvad han/hun vil, begyndende initiativ ved fx at række ud efter ting.
  Når barnet bliver lidt ældre, kan det trøstes og komme videre efter en afvisning, og give udtryk for sine ønsker og behov.
  Inden skolestart har mi et mål om at barnet kan give udtryk for sine synspunkter og meninger og tør stå ved dem.
• Barnet skal kunne fordybe sig og udvise vedholdenhed
  Det ser vi ved, at det helt lille barn kan lide den nærværende kontakt (fx at få læst en historie). Barnet er observerende i forhold til sine omgivelser.
  Når barnet bliver lidt ældre, vil begynde at kunne holde fokus på leg/aktiviteter i kortere tid, blive i aktiviteten selvom den er svær, og lege alene i kortere tid.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan holde fokus på en igangsat aktivitet til den er slut samt vende tilbage til en leg eller aktivitet efter afbrydelse.

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og
deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Barnets sociale udvikling fylder meget, både blandt vores vuggestue- og børnehavebørn.

Børn udvikler sig i samspil med andre børn.
Vores opdeling af børnene tilgodeser børnenes muligheder for at udvikle de relationelle kompetencer og være i meningsfulde sociale sammenhænge. At kunne indgå i meningsfulde relationer er essentielt for, at vi som mennesker lykkedes i livet.

Børnene lærer hver dag en masse om sig selv og omverden når de er i samspil med andre børn.
Vi ser både de positive stunder og konflikter blandt børnene som meget lærerige og værdifulde på barnets rejse mod at udvikle de sociale kompetencer.

Robusthed, mod, troen på sig selv og evnen til at tåle modgang er værdifulde
kompetencer at udvikle inden skolestart. Ligeledes det, at være en god ven, der kan vise hensyn, inddrage og forhandle i samspillet, er væsentlige kompetencer for et børnehavebarn.

Alle disse kompetencer støtter og hjælper vi børnene med at udvikle.
I vores arbejde, ønsker vi endvidere, at have fokus på, at barnets indre identitet, selvfølelse, selvtillid og selvværd er stærkt. Igennem de forskellige pædagogiske
aktiviteter der er dagen igennem, ønsker vi at hjælpe barnet til at mærke sig selv, hvordan det har det med de andre børn og med de voksne.
En vigtig del af barnets sociale udvikling er, at lære dem om empati, medmenneskelighed,
retfærdighed, demokrati og mange flere ting som er uden for individet, men som er essentiel for, at man kan indgå i sunde gode fællesskaber og relationer.

• Barnet skal kunne etablere og fastholde relationer
  Det ser vi ved at det helt lille barn vil sidde på skødet, trøstes eller putter sig ind til den voksne.
  Når barnet bliver lidt ældre, smiler det ved synet af bestemte børn, og tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet er loyal, trøster og hjælper andre, og etablerer venskaber.
• Barnet skal udvise empati
  Det ser vi ved, at det helt lille barn smiler og siger lyde til eget spejlbillede. Søger og kan fastholde øjenkontakt.
  Når barnet bliver lidt ældre, begynder det at øve sig i at respektere andres ønsker og behov, og reagerer når andre har brug for hjælp.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab, og udsætter egne behov til fordel for andres.
  
  
• Barnet skal udvise forståelse for demokratiske spilleregler
  Det ser vi ved at det helt lille barn tager kontakt til andre, og efterligner deres handlinger.
  Når barnet bliver lidt ældre, øver det sig i at vente på tur, og udtrykker ønske om at
  være med i fællesskabet på trods af uenigheder.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan vente på tur uden voksenhjælp.
  Barnet vil gerne samarbejde, søge fælles løsninger og indgå kompromisser.

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det  pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides
til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere
og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Vores læringsmiljøer kan variere, da vi altid tager udgangspunkt i, hvad børnene har brug for. Vi planlægger af og til aktiviteter på tværs af grupperne, for at lave så målrettede aktiviteter som muligt.
Vi har bøger i børnehøjde, og skriftsproget findes i forskellige afskygninger, samt tegnesager er tilgængelige.
Stærke sprogmiljøer er en forudsætning for læring, udvikling, trivsel og dannelse. Sproget er vigtig ved konflikthåndtering.

Vi arbejder tematiseret, med særlige fokusord og gentagelser. På vores aktivitetsplaner er der altid et råd til hvad forældre med fordel kan have fokus på hjemme for at skabe bedst mulig sammenhæng i forbindelse med barnets sprogudvikling.

• Barnet kan afkode, forstå og bruge sproget i sociale fællesskaber
  Det ser vi ved at det helt lille barn forsøger at etablere sproglig kontakt, ved at søge
  øjenkontakt og bruge lyde til at skabe og få opmærksomhed. Det pludrer og betoner lyde alsidigt.
  Når barnet bliver lidt ældre, vil han/hun kunne forstå en besked, og senere også handle på denne. Barnet vil tage initiativ til at snakke med andre, og svare på spørgsmål med en længere forklaring. Barnet vil begynde at forstå, at en samtale består af skiftevis tale og lytte.
  Inden skolestart har vi et mål om at at barnet kan genfortælle en hændelse og fortælle om noget som er sket, eller skal ske. Barnet vil svare meningsfuldt på spørgsmål om ’hvordan’, ’hvorfor’, ’hvem’ og ’hvad’
  
  
• Barnet kan sætte ord på sine tanker, behov og ideer
  Det ser vi ved at det helt lille barn giver respons på forskellige måder efter behov og med kropsudtryk (fx bevæger hovedet ved et ’ja’ eller ’nej’)
  Når barnet bliver lidt ældre, begynder det at bruge sproget i stigende grad ved problemer og konflikter. Det vil bruge ord og kropssprog til at udtrykke egen vilje og egne ønsker.
  Ved skolestart har vi et mål om at barnet taler med andre om sine tanker og følelser, og vil argumentere for at blive lyttet til og forstået med  komplekse sætninger med fx ’fordi’ og ’derfor’.
  
  
• Barnet kan forstå og anvende symboler i sin kommunikation med omverdenen
  Det ser vi ved, at det helt lille barn efterligner  sprogmelodien i det, han/hun hører, og giver respons på typiske ord og udtryk.
  Når barnet bliver lidt ældre, anvender det lyde, ord, rim og remser i samvær med andre. Barnet begynder at lege at han/hun skriver og begynder at tælle (én, to…)
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan genkende flere bogstaver og øver sig i at skrive sit navn. Det fortæller om og spørger ind til tal og symboler. Barnet prøver at forstå de ord, symboler og logoer, som han/hun møder.

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre,  eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Krop, sanser og bevægelse er vigtige elementer i arbejdet med barnets dannelse, udvikling, læring og trivsel.

Vi vægter højt at børnene opnår kropsforståelse, og lærer at beherske de motoriske grundelementer. For at det lille barn kan opnå det, skal barnet opnå en masse bevægeerfaring. Barnet øver sig meget undervejs og opnår med tiden gode kropslige
erfaringer, der på sigt giver barnet naturlige bevægemønstre.

Børns læring og udvikling hænger i høj grad sammen med kroppen og omgivelserne, og den måde vi bruger vores krop og sanser på. Der er tæt sammenhæng mellem det vi oplever med vores krop og sanser og det vi mestrer.

Hos os i Trip Trap Træsko skal der være plads og rum til bevægelse, stille lege, vilde tumlelege og motorisk udfoldelse. Vi skaber læringsmiljøer hvor dette er muligt.

De voksne er rollemodeller for børnene og går forrest, og er motiverende og deltager aktivt i bevægelses- kropslige- eller sansende aktiviteter for at vække børnenes glæde og engagement.

Vi laver aktiviteter der tager udgangspunkt i det enkelte barns og  børnegruppens
udviklingsniveau, for derigennem at ramme hvert enkelt barns nærmeste udviklingszone, der hvor barnet kan lære nyt.

Vi samarbejder med ergo- og fysioterapeuter.

Vi vil opmuntre børnene til at være nysgerrige og undersøgende, og ikke altid vælge den nemme vej, men somme tider tage den besværlige og dermed mere motorisk udfordrende vej. Når vi tager børnene med på ture uden for institutionen, søger vi ofte forskelligt terræn, fx bakker, grus, sand, fliser, trapper, skovbunden med knækkede grene, rødder mm. for at udfordre børnene mest muligt.

De voksne vurderer altid om de skal gå foran, ved siden af eller bag ved børnene, i forhold til hvad de enkelte børn har brug for, med et særligt blik for de børn der er usikre eller utrygge ved motoriske aktiviteter.
Kroppen og sanserne er hele tiden i gang hos børnene. De bruger sig selv i alle dele af
hverdagen. De skal lære at kravle op og ned til puslebord, stole og krybber. De skal over
en kant for at komme op i sandkassen. De skal kunne svinge benet højt for at komme op på løbecyklen. De øver deres balance når de skal gynge, cykle, løbe, rutsje, dreje rundt.

Kropslige og sanselige aktiviteter kan fx være yoga, massage, selvhjulpenhed,
sansekasser, motorikbaner, sanglege og meget mere.

Vi har i institutionen en god mulighed for at skabe bevægelse i hverdagen. Fx er det helt i orden hvis børnene vil øve sig i at hoppe ud på legepladsen, danse hen til gyngen eller gå baglæns ud i garderoben. På denne måde lærer børnene noget om kropsbevidsthed.

Børnene lærer om verden gennem deres krop og sanser, og bringer dem hele tiden i spil når de går på opdagelse i verden. De bruger deres sanser hele tiden, fx når de mærker på træet, bladet eller sandet, når de skal vaske fingre og mærket at vandet er varmt eller koldt, når de cykler og skal holde balancen.
Når de helt små børn smager på sandet, når de mærker dynen omkring dem når de skal sove til middag, når de hører fuglene fløjte eller bussen køre forbi på vejen.

• Barnet udviser bevægelsesglæde
  Det ser vi ved at det helt lille barn kan lide at bruge sin krop på forskellige måder (fx
  gynge, få svingture mv.)
  Når barnet bliver lidt ældre, kan det lide at deltage i aktiviteter, hvor han/hun udsættes for forskellige sanseindtryk, og kan lide at være fysisk aktiv, så pulsen kommer op.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan begå sig i forskellige terræner, kan cykle og generelt nyder at bruge kroppen.
  
  
• Barnet er fortrolig med sin krop
  Det ser vi ved at det helt lille barn kan være stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne, og kan finde ro i egen krop.
  Når barnet bliver lidt ældre, fornemmer han/hun sin krops signaler (fx varme, kulde, sult, træthed, smerte mv.)
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kenderforskel på glæde, frygt, vrede og ked-af-det-hed.
  
  
• Barnet kan koordinere grundbevægelser
  Det ser vi ved at det helt lille barn begynder at sidde uden støtte og tager fra med hænderne, når han/hun vælter til siden.
  Når barnet bliver lidt ældre, spiser det selv med gaffel og ske og kan drikke af en kop. Barnet går og løber sikkert og er begyndt at hoppe med samlede ben.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt. Barnet klarer selvstændigt af- og påklædning samt toiletbesøg.

 

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.
Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen,
som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Børnene i Trip Trap Træsko er meget udenfor. Vi har skønne legepladser, som tilgodeser børnenes kreative initiativer og motoriske udfoldelse. Vi er omgivet af skov og forskellige små legepladser i nærmiljøet.

De store børn er hver dag på legepladsen og hver uge på ture uden for institutionen.
Vores yngste børn er ude så meget som det giver mening for det enkelte barn og vejret tillader. I sommerhalvåret er vi ude hovedparten af dagen og spiser således også flere
måltider ude ved vores haveborde.

Legepladserne er indrettet med mange små kroge og gemmesteder. Vi har gamle træer, træstubbe, bålpladser og skønne bakker. Vi er generelt optaget, af dyr og naturen.
Derforuden inddrager vi iPad i udeaktiviteter for at få mere viden om naturen og bruger ligeledes mange naturmaterialer i vores fremstilling af børneprodukter indenfor.

Vi hopper i vandpytter og går med bare tæer i sandkasserne. Vi samler skrald, graver fælder til insekter, planter frø, leder efter smådyr under stenene og klatrer på bakker og skrænter.

Natur, udeliv og science handler om, at børn erfarer, eksperimenterer med og analyserer deres omgivelser og derigennem bliver klogere på sig selv og verden. Vi ved fra forskning, at ophold i naturen har en positiv effekt på børns trivsel og læring.
At beskæftige sig med natur rummer både dannelse og læring. Dannelse består af den
selvindsigt og forståelse for verden og andre væsner, som børn kan opbygge gennem
oplevelser med naturen. Børnenes læring styrkes bl.a. gennem aktiviteter og samspil, med fokus på fx årstider, landskaber, dyrearter, planter/træer mm.
Det pædagogiske personale i Trip Trap Træsko er rollemodeller for børnene og tager udgangspunkt i børnenes og deres egen nysgerrighed, hvilket understøtter børnenes
dannelse og læringsproces.
Science forstås i dagtilbud som en særlig tilgang til at forstå og begribe verden, som er eksperimenterende, legende, undersøgende, sansende og analyserende. Det handler fx om, at udføre eksperimenter, observere og stille spørgsmål.
At arbejde med science i dagtilbud handler om, at tale om og eksperimentere med fx magneter, vejrforhold, teknologi, ild, vand, jord og luft, og stimulere børnenes begyndende matematiske opmærksomhed. Det betyder også at vi skal gribe de muligheder der opstår når børn bliver optagede af science i hverdagen.
Science hænger tæt sammen med børns naturlige måde at være på. De udfordrer sig selv
og leger. Legen kan betragtes som en eksperimenterende tilgang til verden, og det er
netop gennem legen, at børn afprøver og udforsker sig selv og deres  omgivelser. Børn
forholder sig generelt nysgerrigt til deres omgivelser, og er hele tiden i gang med at øve sig og undersøge verden omkring dem.

• Barnet viser lyst og interesse for oplevelser i naturen
  Det ser vi ved at det helt lille barn ser, lytter, dufter, smager og rører.
  Når barnet bliver lidt ældre, bygger og leger han/hun med naturmaterialer, og vil
  gerne med på ture i naturen og viser glæde ved at lege og færdes i naturen.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden.
  
  
• Barnet observerer og undersøger naturfænomener
  Det ser vi ved at det helt lille barn genkender og peger på almindelig dyr som fx en hund eller ko. Undersøger forskellige forhold i naturen (fx sand, græs mm.)
  Når barnet bliver lidt ældre, undersøger han/hun insekter og dyrs færden under jord, blade og sten. Spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet  undersøger og spørger ind til dyr og planters livsbetingelser. 
• Barnet ser efter og identificerer former, mængder og mønstre i omgivelserne
  Barnet begynder ved 2 års alderen at gentage handlinger for at undersøge forskellige forhold i naturen, fx hoppe i vandpytter.
  Når barnet bliver lidt ældre, kommer der en begyndende forståelse for årsag, virkning og sammenhæng.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet har viden om årstidernes skift. 

 

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Kultur, æstetik og fællesskab handler for os om, at børnene gør sig erfaringer med deres
egen og andres kulturer, for derigennem at respektere hinanden og se forskellighederne som styrker hos sig selv og hinanden.

Vi taler med børnene om forskellene på forskellige kulturer og skaber rum for, at børnene kan eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for forskellige materialer, kunstarter eller udtryk.

Vi arbejder med at børnene får erfaringer, der kan forankre deres værdier, og som kan
fungere som rettesnor for, at børnene gennem tiden lærer at handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde.

For os handler kultur, æstetik og fællesskab også om, at børnene får erfaringer med forskellige måder at udtrykke sig på, fx teater, maleri, sang, musik, film mm. Børnene
bruger de indtryk de får gennem kropslige erfaringer, til at få erfaringer med følelser,
kropslige fornemmelser og bruger det til at kunne udtrykke sig om sig selv og omverdenen.

Vi har her meget fokus på, at den eksperimenterende praksis tager udgangspunkt i
børnenes interesser, kreativitet, nysgerrighed og aktive deltagelse.

• Barnet er fantasifuld og kreativ
  Det ser vi ved at det helt lille barn viser interesse ved forskellige genstande og materialer og putter ting i munden, ser efter og efterligner andre børns udtryksformer.
  Når barnet bliver lidt ældre, klæder det sig ud og leger at være en anden. Barnet begynder at anvende forskellige materialer til forskellige lege, sandet kan fx blive til de flotteste kager, pinden bliver til en skyder osv.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet kan deltage i forskellige rollelege, fortælle historier, tegne, synge og klæde sig ud.
  
  
• Barnet er opmærksom på egen og andres kulturer
  Det ser vi ved at det helt lille barn iagttager og efterligner andre børn og voksne.
  Når barnet bliver lidt ældre, kigger det på andres adfærd, påklædning, sprog og
  italesætter dette. Barnet begynder ligeledes at genkende og forstå særlige tilbagevendende højtider.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet er nysgerrig, undersøgende og ønsker at forholde sig til og forstå det der er anderledes – eksempelvis at der findes forskellige måder at fejre højtider på.
  
  
• Barnet er deltagende i forskellige kulturelle oplevelser
  Det ser vi ved at det helt lille barn bevæger kroppen til musik, forsøger at lave fagter og efterligner andre børns adfærd.
  Når barnet bliver lidt ældre begynder det at forstå og forholde sig til hvad man eksempelvis kan bruge biblioteket og andre kulturinstitutioner til.
  Inden skolestart har vi et mål om at barnet gerne deltager i eksempelvis at se teater, højtlæsning, børnefilm m.m. og reflekterer over og forholder sig til disse.

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Evalueringen skal offentliggøres.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den
pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

I Trip Trap Træsko er målet, at skabe mest mulig værdi for børnene og derfor hele tiden
udvikle på pædagogisk praksis med afsæt i den styrkede læreplan. Vi arbejder systematisk med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi veksler mellem planlægning, dokumentation og evaluering. Vores evaluering sker både
løbende, men foregår også ved at vi samler op på vores pædagogiske tilbud en gang årligt.

Vi har skemalagt tid til planlægning, sparring, dokumentation og evaluering.
Vi ønsker en pædagogisk praksis, hvor vi hele tiden har øje for sammenhængen mellem læringsmiljøer og legemiljøer. Gennem vores evaluering af pædagogisk praksis og miljøerne vil vi have fokus på, at tilpasse den aktuelle børnegruppes behov, så børnene udvikler sig.

Vores evaluering vil være med afsæt i vores styrkede læreplan, pædagogiske aktiviteter, samt vores lege- og læringsmiljøer.

Vi har tilrettelagt det således, at hver gruppe har stuemøde hver 4. uge og sparring med en leder hver 4. uge. Den leder der har sparring med en bestemt gruppe, vil deltage i gruppens stuemøder efter behov, med særlig fokus på, at det pædagogiske personale kommer godt i gang med opgaven fra start.
Vi har fokus på, og planlægger projekter, med afsæt i de forskellige pædagogiske redskaber vi bruger i hverdagen, fx sprogvurdering,  dialoghjulet, sprogtrappen og TOPI.
På stuemøderne udfylder personalet SMTTE modellen på den næste måneds projekt. De evaluerer løbende og får sparring på arbejdet med projektet af en leder.

Der er udarbejdet følgende dokumenter:

• SMTTE model med hjælpetekst/spørgsmål
• Dagsorden/referat til stuemøder
• Evalueringsskema til brug ved sparring med ledelsen
• Aktivitetsplaner med information om aktiviteter samt anbefalinger til forældre

Ydermere er det vigtigt for os, at have fokus på børnenes læreprocesser og lade børnene deltage i evalueringsprocessen og processen med at  dokumentere, så meget som de kan.

Dette kan fx være:

• Lade børnene selv tage billeder.
• Lade børnene vælge hvilken tegning der dokumentere deres leg.
• Børnene fortæller om deres oplevelse med en aktivitet eller en rutinesituation.
• Børnene er med til at strukturere hverdagen, fx hvordan de kunne tænke sig at sidde til frokost
• Børneinterview