Pædagogisk tilsyn

På baggrund af tilsynet har konsulenterne udarbejdet nedenstående sammenfatning. Tilsynet kan bl.a. indeholde opmærksomhedspunkter og henstillinger. Såfremt der gives en henstilling, skal
lederen udarbejde en handleplan, der efterfølgende skal godkendes af Dagtilbudschefen.
Institutionslederen er forpligtiget til at give en orientering om tilsynet og de eventuelle opmærksomheds-punkter og/eller henstillinger til forældrebestyrelsen.

Dato for samtale 20. januar og 6. februar 2020
Sags nr. 
Institution (og enhed) Trip Trap Træsko/ afdelingerne Storebjørn og Lillebjørn
Leder Susanne Raffnsøe
Pædagogisk leder Lisbeth Frandsen og Berit Dam Rasmussen
Arbejdsmiljørep. Gitte
Pædagoger Tina og Bo
Forældrebestyrelsesrep. Kristin Høj Kjeldsen formand for forældrebestyrelsen
Tilsynskonsulenter Jette Hummel og Lene Vemmelund

Indledning:
Vi fører i Vejle kommune tilsyn med alle daginstitutioner. Vi har besøgt Trip Trap Træsko på
Nørremarken. Vi har besøgt og lavet observationer i afdelingerne Lillebjørn og Storebjørn. I forbindelse med tilsynet, hvor vi har observeret på deres pædagogiske praksis, ud fra hvad forskningen siger om højkvalitetsdagtilbud. Vi har ved begge besøg været i børnehaven og i Vuggestuen. Der er forud for tilsynet lavet en lege- og læringsmiljøvurdering, hvor personalet har svaret på en række spørgsmål vedrørende lege og læringsmiljøet og arbejdet med læreplanen i
institutionen.
Ved andet besøg er der givet en tilbagemelding til ledelse, bestyrelsesformanden og medarbejdere, på de observationer vi har foretaget og der har været en dialog ud fra dette.

Observation
Vi ankommer til institutionen i afdelingen Storebjørn og starter med at observere på en gruppe i børnehaven. Der spises formiddagsmad ved bordene. Børnene stiller mange spørgsmål og der bliver
talt meget ved bordene. De voksne kan også have fokus på at gribe og udvide samtalen med børnene. Vi ser voksne der er opmærksomme på børnene og deltager i samtalen ved bordene.
Rollefordelingen blandt de voksne har stor betydning for børnenes læring. Børnene bliver inddraget i opgaven med at tage tavlen, hvor der tales om årstider, datoer år og ugedage. Børnene er blevet spurgt om, hvad de synes er spændende og hermed har børnene medindflydelse på, hvad de synes der er spændende. Der er en god fordeling af børn i små grupper som skaber gode muligheder for sociale relationer børn - børn imellem samt nærvær og lydhørhed børn og voksne imellem.
Der er nærværende voksne som deltager i de små grupper. Børnene virker trygge og der er god dialog børn/voksne imellem. Der er god tilgængelighed til legesagerne i de fleste rum. Der er forskellige muligheder for børnenes leg og interesser og de voksne øver sig i at skabe forskellige legemiljøer på grupperne som tager udgangspunkt i børnene. Der bliver til tider byttet rum for at
alle grupper kan få glæde af salen som indbyder til blandt andet motorisk udfoldelse.
Der tales om sund/usund mad og der laver plancher med sund/usund mad, børnene har interessen i det og vi kan høre, at det er et emne som børnene kender til og der er talt meget om med børnene.
De voksne er gode til at bekræfte børnene på deres indsats, dette betyder meget for børnenes selvværd og deltagelse i fællesskabet. Vi ser de voksne udvide legene, de voksne er i børnehøjde som sikrer en god og tæt kontakt.

Efterfølgende observerer vi i vuggestuen, hvor vi kan følge børn og voksne med tryghed og tilhørsforhold til hinanden. Der arbejdes med fællesskaber og medarbejderne er meget lydhøre og fanger ofte børnenes engagement. Der sættes lyde på til understøttelse af børnenes sproglige og kommunikative kompetencer. Børn og voksne er parallelt på gulvet og derved stor nærhed børn og voksne imellem.

Læreplanen.
Børneperspektivet inddrages og de voksne lytter til hvad børnene efterspørger, eks. har børnene været optaget af knogler og sund / usund mad, derfor bliver der klippet sund/usund mad ud fra blade
og reklamer og der bliver talt om emnet med børnene.
Pædagogerne øver sig i at følge børnenes spor og får det inddraget i aktiviteterne. Ligesom der kan forhandles mellem børn og voksne som sikrer medbestemmelse for børnene. Eksempelvis, hvis
gruppen af børn er på ture ud af huset, kommer ideer fra børnene, så ændrer man turen for at følge børnenes spor og sikre at børnenes stemme bliver hørt. Børnene lærer, at de voksne gerne vil dem
og lytter til dem.

Der er udarbejdet et børnesyn og et læringssyn i institutionen. Processen er startet med at beskrive
kerneopgaverne i pædagoggruppen, for at sikre ens og fælles billeder af dette. Personalet oplever et ejerskab til indholdet i disse. Der har været arbejdet i gruppearbejde på personalemøder (blandet af
medarbejdere fra alle tre huse), hvor der har været fokus på, at få fælles forståelser af værdiernes
betydning. Arbejdet er ved at blive skrevet ind i den styrkede læreplan. Den styrkede læreplan forventes færdigskrevet i foråret 2020.

Børnesyn mv., skal kunne opleves i den pædagogiske praksis. Ledelsen taler om fagligheden på samtlige møder for at give det mening også ind i helheden i institutionen.

Evalueringskultur og læringsfeedback i personalegruppen foregår ved, at der er en åbenhed i dagligdagen og ud fra værdien: ”sig det”. Der skal arbejdes mere med evalueringskultur i
personalegruppen.

Inklusion.
Vi ser gode inkluderende fællesskaber for alle børn og der er stor opmærksomhed på, at børn der har særlige behov, inddrages i fællesskabet. Institutionen har to AKT medarbejdere. Den ene AKT
er tilknyttet Skovhulen og den anden de to andre afdelinger. Aktuelt arbejdes der på at skabe et målrettet samarbejde mellem AKT medarbejderne og de 3 projektmedarbejdere der er i husene.
Fokus på inkluderende arbejde med fællesskaber for børnene. AKT medarbejderne implementerer TOPI på sigt og Sprogtrappen. Der er medarbejdere der skal på kursus i Sprogtrappen.

Overgange.
Institutionen har to distriktsskoler der er samarbejdsaftaler med. Samarbejdet fungerer godt og der har været et projekt. ”projekt styrket overgang”. Projektet har givet anledning til opmærksomheder i
overgangen for børnene i samarbejdet. Der følger en pædagog med fra institutionen over i skolen fra april til sommerferien. Der er en god struktur for indhold og møder mellem skolerne og institutionen. I år er der overgangs arbejde fra institutionen til 12 skoler. Institutionen prioriterer
dette arbejde i planlægningen og vil gerne lave overgangsaftaler med alle skolerne.
Der er overgange mellem stuerne hvor medarbejdere samarbejder med hinanden om, at børnene
kommer på besøg i kommende gruppe (den røde tråd). Der er overleveringssamtaler mellem
grupperne. Børnene er trygge og parate til at starte i børnehaven.

Sprog:
Der er to sprogansvarlige i institutionen og her er der også et ønske om flere der skal på uddannelse.
Alle treårige bliver sprogvurderet også i minigruppen.
De voksne responderer på børnenes udtryk og sætter ord og lyde på. Hermed udvides børnenes sprog.
Når der er børn der ikke kan det danske sprog, arbejdes der målrettet med at sætte ord på alt, spille spil, anvende piktogrammer mv.
Der arbejdes i små sproggrupper og der bruges fokusord til understøttelse af sprogmiljøet. Lige nu er det fastelavn der er fokusord på, forældrene er også inddraget her i disse fokusord.
Vuggestuen arbejder også med lyde og ord, har en sangkuffert til børnene. Der er en ugens sang, som sprogpædagogen anbefaler. Der arbejdes i små grupper af børn, med gentagelser i sprogmiljøet. Der er understøttende materialer til børnenes forståelse af det tema der tales om.

Forældresamarbejde
Forældrene er glade for den information de får via månedsplanen, hvor der skrives hvilke overvejelser pædagogerne har gjort sig, i forhold til det der arbejdes med pædagogisk.
Der er lavet en ny struktur i Lillebjørn som forældrene har italesat som værende godt for børnene.
Formanden for bestyrelsen fortæller, at bestyrelsen har været meget inddraget i arbejdet med børnesyn, værdier mv. Der er stor lydhørhed fra ledelsen i forhold til inddragelsen af forældrene.
Forældresamarbejdet er beskrevet ud fra forældrenes tanker og ideer til dette.

Forældrene inddrages i børnenes læring både i dagligdagen og ved møder med forældrene.
Koblingen sikres ved aktivitetsplaner (uge tema) til forældrene, som hænger ved døren til alle grupperum. Her er det også beskrevet, hvordan forældrene kan understøtte barnet i hjemmet.

Evalueringsrapporten peger på, at samarbejdet med forældrene omkring barnets dannelse og læring med fordel kan have et vedholdende fokus. Ikke fordi dette samarbejde er blevet dårligere, men fordi medarbejdernes forventninger til dette samarbejde er blevet større. Formanden fortæller, at der
stadig arbejdes med emnet på bestyrelsesmøder. Der hvor forældrene påpeger emner, samarbejder medarbejderne med forældregruppen om at have fokus på emnet.

Der har været et stort samarbejde, børn, forældre og medarbejdere imellem, som fik den store betydning, at institutionen kom på TV skærmen under Danmarks-indsamlingen i februar 2020.

Formanden fortæller, at et af hendes valg af institutionen bl.a. er de gode overgange der er for børnene.

Fokuspunkter

• Evaluere tavleaktiviteten løbende og justere den efter børnegruppens interesse og spor.
• Opmærksomhed på at sikre alle børn får lige deltagelsesmuligheder i aktiviteterne.
• Fokus på hvor lang tid man holder børnene i stillesiddende aktiviteter.
• Kommunikative forhandlinger og børns medinddragelse.
• Sætte flere ord på børnenes handlinger/respons for at skabe gode sproglige miljøer i vuggestuen.
• Beskrive institutionens evalueringskultur og læringsfeedback, som tager afsæt i de processer der har været arbejdet med.

På baggrund af tilsynet har konsulenterne udarbejdet nedenstående sammenfatning. Tilsynet kan bl.a. indeholde opmærksomhedspunkter og henstillinger. Såfremt der gives en henstilling, skal
lederen udarbejde en handleplan, der efterfølgende skal godkendes af Dagtilbudschefen.
Institutionslederen er forpligtiget til at give en orientering om tilsynet og de eventuelle opmærksomheds-punkter og/eller henstillinger til forældrebestyrelsen.

Dato for samtale 30.10.2020
Sags nr.
Institution (og enhed) Trip Trap Træsko alle 3 enheder
Leder Susanne Rafnsøe Dall
Pædagogisk leder Lisbeth Frandsen og Berit Dam
Arbejdsmiljørep.
Forældrebestyrelsesrep.
Tilsynskonsulenter Rikke Knudsen og Jette Hummel

På baggrund af forældrehenvendelser har vi ført et uanmeldt tilsyn i daginstitutionen TRIP TRAP
TRÆSKO den 30.10.20.
Henvendelser der går på at børnene er for meget ude, at der er ændret en del på strukturen, der er rejst en del personaler fra afd. Lillebjørn og at der er børn der vurderes fra en forældre ikke at være i
trivsel.

Samlet konklusion:
TRIP TRAP TRÆSKO er en daginstitution beliggende i 3 huse, Skovhulen, Lillebjørn og
Storebjørn.
Vi har besøgt alle tre matrikler på tilsynet.
TRIP TRAP har ligeledes 3 minigrupper i deres institution. Minigrupperne er et tilbud under Vejle Kommune for børn i udsatte positioner.
Vi oplever under tilsynet at institutionen har en rigtig god struktur og fordeling af børnene i grupper og at der arbejdes seriøst med de restriktioner institutionen er underlagt i Corona tiden.
Fra uge 43 er det muligt i højere grad at spise og lege indenfor. Så mange rum, som muligt er indrettet til grupperum, hvilket gør det muligt, at børnene er i små grupper det meste af dagen.
Ledelsen og medarbejderne har pt. fokus på at indrette alle rum, så de bliver indbydende og giver gode muligheder for børnenes lege og fordybelse. Vi oplever en hyggelig atmosfære i husene, børnene er optagede af at lave Halloween ting sammen med de voksne, børnene opleves i god trivsel og vi oplever ingen konflikter i den tid vi er der.
Vi ser mindre grupper af børn, som er fordybet i lege, deres samspil er positivt. De voksne er imødekommende og har en god dialog med børnene i de forskellige grupper.
Den ene gruppe tegner børnene på en bunden opgave, de skal tegne træer, den voksne motiverer og
opmuntrer børnene, og samtalen handler om at, det er godt at prøve selv, at øve sig, dette i tale sætter den voksne over for børnene, at det er godt at prøve selv, at vi alle øver os og at man ikke kan gøre noget forkert. Dette styrker børnenes lyst til at blive selvhjulpne og få mod på at prøve ting af, når de ved der er voksne der understøtter dem.

I afdeling Skovhulen som er beliggende i en pavillon, opleves rummene og gangen, som mere grå og triste, der er ikke på samme måde skruet op for æstetikken i rummene og på den lange gang, som man med fordel kunne gøre mere hyggelig og imødekommende for børn og voksne. De voksne er imødekommende og nærværende ved børnene Vi følger en gruppe med 8 børn og en voksen, som er i gang med formiddagsmaden. Det er tydeligt at især to børn i gruppen er mere udsatte og at der er behov for redskaber til at arbejde målrettet med aurasal og på hvordan børnene kan være en del af fællesskabet på en udviklende og mere hensigtsmæssig måde. Der bliver flere gange italesat om der er brug for en pause, hvilket kan være rigtig godt for mange børn, hvis der er gode overvejelser i hvad pausen skal bruges til og at den er givtig for barnet i forhold til at skabe ro, læring og udvikling og dermed kan gøre at barnet kan få mere ud af det store fællesskab.
Det opleves mere som noget barnet ikke har lyst til og der bliver også sagt nej hver gang der spørges til om der er brug for pause.

Der er på baggrund af de henvendelser der er kommet været en tæt dialog med ledelsesteamet og der er fulgt op på henvendelserne fra ledelsens side.
I forlængelse af tilsynet har vi haft en samtale med Lederen og AKT pædagogen om vores
observationer.
Der gives ingen henstillinger på baggrund af det uanmeldte tilsyn, men der gives følgende
opmærksomhedspunkter.

Opmærksomhedspunkter.

• At der arbejdes med at forbedre æstetikken og skabe mere indbydende rammer i afd. Skovhulen.
• At der, med afsæt i den aktuelle Corona situation, indrettes flere små rum rundt omkring i de 3 huse med opmærksomhed på børnenes behov for indbydende læringsmiljøer.
• At der arbejdes målrettet med Aurasal for børnegruppen og at AKT pædagogerne giver sparring og redskaber til kollegerne i forhold til brug af pauser så de bliver lærerige og udviklende for børnene.

På baggrund af tilsynet har konsulenterne udarbejdet nedenstående sammenfatning. Tilsynet kan bl.a. indeholde fokuspunkter. opmærksomhedspunkter og henstillinger. Såfremt der gives en henstilling, skal lederen udarbejde en handleplan, der efterfølgende skal godkendes af Dagtilbudschefen og tilsynskonsulenterne.

Institutionslederen er forpligtiget til at give en orientering om tilsynet og de eventuelle opmærksomhedspunkter og/eller henstillinger til forældrebestyrelsen.

Dato for samtale: 9. november og 3. december 2021

Sagsnr.:

Institution (og enhed) Trip Trap Træsko alle 3 enheder

Leder Susanne Raffnsøe
Pædagogisk leder Lisbeth Frandsen og Berit Dam Rasmussen
TR. Bo Christiansen
Pædagoger Jane Witt
Forældrebestyrelsesrep. Pernille Dam Nielsen formand for forældrebestyrelsen
Tilsynskonsulenter Lene Vemmelund og Rikke Knudsen

Indledning:
Vi fører i Vejle kommune tilsyn med alle daginstitutioner. Vi har ført tilsyn i Trip Trap Træsko som ligger i Nørremarken/Midtbyen i Vejle. Tilsynet har været delt op i to besøg i institutionen. Det første besøg har indeholdt observationer af institutionens pædagogiske praksis. Observationerne er sat ind i en ramme af viden fra forskningen på dagtilbudsområdet, i forhold til højkvalitetsdagtilbud.

Forud for tilsynet har medarbejdere og ledelse udarbejdet en lege- og læringsmiljøvurdering, hvor personalet har svaret på en række spørgsmål og vurderet deres pædagogiske praksis og arbejdet med den styrkede Læreplan. Ved det andet besøg i institutionen, har tilsynskonsulenterne givet en tilbagemelding til ledelse, forældrebestyrelse og medarbejdere på de observationer der er foretaget. Endvidere har der været en dialog med spørgsmål og opmærksomheder på institutionens øvrige strategier, dokumenter mv.

Henstillinger. 
Ingen

Observationer.
Vi ankommer til afdelingen Lillebjørn og følger en vuggestuegruppe, hvor der er samling med formiddagsmad og efterfølgende sang aktiviteter. Vi oplever nærværende og engagerede voksne, som deltager i aktiviteten og sætter ord og gestus på sangene. Børnene kender sangene og deltager interesseret. Generelt oplever vi, at der er fokus på de sproglige miljøer, hvor der er gode dialoger mellem voksne og børn, der tælles og tales om farver. Endvidere benævnes de elementer der indgå i aktiviteterne. Der er piktogrammer mange steder som guider og understøtter børnenes deltagelsesmuligheder og selvkontrol. Der er en god tilgængelighed for børnenes selvinitierede lege på alle grupperum. Medarbejderne har organiseret sig således, at der er små grupper af børn, der er sammen med nærværende voksne. Der er struktur på opgavefordelingen i de praktiske opgaver. som gør at de voksne kan være nærværende og tilgængelige for børnene. En anden gruppe børn har lavet yoga og her understøttes børnene i selvhjulpenhed ved selv at rulle yogamadrasser sammen og efterfølgende bære måtterne på plads.

Vi ser spor fra børnenes interesser og de temaer, der arbejdes med i børnegrupperne, og lige nu er det efterårs aktiviteter vi kan se (blade og bladugler) mv.

I skovhulen følger vi en gruppe børn, der sammen med en voksen har en sprogunderstøttende aktivitet. Her er den voksne meget engageret og har fokus på at understøtte børnenes sproglige kompetencer både med ordforråd men også med overbegreber mv.

Læreplanen og lege- og legelæringsmiljø.
Læreplanen er udarbejdet igennem processer på pædagogmøder. Her er de forskellige temaer i læreplanen blevet drøftet. Alle har derved deltaget i udarbejdelsen, hvilket sikrer et ejerskab til indholdet i Trip Trap Træskos læreplan.

Forældrebestyrelsen har givet deres input til læreplanen, og derved sat deres præg på læreplanen.

Det faglige miljø tager afsæt i læreplanstemaerne. Læreplanen evalueres systematisk via dialoger og fælles refleksioner i medarbejdergruppen. Personalet arbejder systematisk med læreplanen, dannelse, børnesyn og leg.

Der er afstemt læringssyn og kerneopgave i hele medarbejdergruppen.

Nye medarbejdere sikres viden om institutionens pædagogiske grundlag på møder og pædagogiske dage.

Ledelsen rammesætter at medarbejderne skal have fokus på kerneopgaven og børnesynet, nærværet sammen med børnene er det helt centrale i den pædagogiske praksis. Der skal være mange gode stjernestunder for både børn, forældre og medarbejdere - hver dag.

Konstruktiv feedback er i fokus i personalegruppen, som systematisk anvender en spørgeramme på sparringsmøder, hvor der drøftes pædagogisk praksis, lege-og læringsmiljøer, læringssyn mv.

Ledelsen har været bevidste om, at det at give konstruktiv feedback kræver øvelse, derfor har der været en proces, medarbejderne har haft mulighed for at give de enkelte medlemmer i ledelsen feedback, til inspiration til alle om, hvordan man kan arbejde målrettet med feedback og evaluering, hvilket skal understøtte en faglig feedbackkultur. 

Børneperspektivet og inddragelse af børnene er igangsæt som en del af evalueringen.

Ledelsen har udarbejdet en evalueringsmodel med piktogrammer og spørgsmål om temaer ind i en, som de går i dialog med medarbejderne på sparringsmøder.

Der er stor skriftlighed i institutionen i forhold til at holde den røde tråd mellem alle indsatser og sammenhængen mellem tre afdelinger i en stor organisation.

Sprogmiljøet.
Der arbejdes med små sproggrupper, den sprogansvarlige deltager i samlinger og udarbejder understøttende materialer til børnegrupperne. Sproggaven er en del af sprogindsatsen i institutionen. Der arbejdes med Sprogtrappe og Sprogvurderinger. Der er seks møder om året, hvor der arbejdes med sprogstimulering og reflekteres over de samlede sprograpporter for børnegrupperne og hele sprogindsatsen i hele organisationen. Rapporterne giver anledning til at have fokus på forskellige indsatser.

To gange om året sættes der særlig fokus sproget på ugebasis.

Overgang til skole
Trip Trap Træsko er placeret i to skoledistrikter, og har derfor et tæt samarbejde med de to distriktsskoler. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med begge skoler og både ledere og medarbejdere mødes flere gange hvert år.

Institutionen sender børn til flere forskellige skoler hvert år, overgangen prioriteres højt og institutionen deltager i de overgangsaktiviteter, som er mulige.

Der udarbejdes sprogvurderinger og dialogprofiler på alle børn inden skolestart.    

Inklusion og fællesskaber.
Projektstillinger og AKT medarbejdere samarbejder meget omkring indsatser og aktiviteter.

Medarbejdere og ledelse anvender SMTTE model i forhold til evaluering og justering af forskellige pædagogiske aktiviteter.

Der er tre pædagoger i institutionen, som har AKT funktionen. Medarbejderne oplever, at AKT medarbejderne er meget tilgængelige og understøtter medarbejdernes faglige fokus i hverdagen. De understøtter overgange og indretninger af legemiljøer mv. deltager i forældresamtaler mv.

Institutionen samarbejder med TCBUs fagprofessionelle. Samarbejdet med TCBU i institutionens tre minigrupper er generelt et positivt samarbejde.

Forældresamarbejdet.
Forældrebestyrelsen har nye medlemmer og sætter nye fokus for institutionen. Der arbejdes med årshjul i forældrebestyrelsen. Bestyrelsen giver udtryk for, at de oplever en tryg og god hverdag i hele institutionen, og at der er kommet mere ro på helt generelt. Henvendelser fra forældregruppen til forældrebestyrelsen er ofte konkrete henvendelser, der kan handles på. Forældrebestyrelsen har sendt et spørgeskema ud til forældregruppen, for at få input til, hvad der er vigtigt at bestyrelsen har fokus på.  Der er i bestyrelsen arbejdet med udeliv, gruppeopdelinger og frokostordninger mv. Bestyrelsen er orienteret mod at lytte og arbejde for den brede forældregruppe.

Forældrene inddrages i forhold til at få informationer om det der arbejdes med, og hvordan forældrene kan understøtte barnet hjemme.

Formanden fortæller at børnene kommer hjem og fortæller om de temaer der arbejdes med i børnegrupperne.

Fokuspunkter:

• Kunne med fordel give børnene understøttende materialer i forskellige aktiviteter – sange om biler, og der f.eks. have forskellige bil kategorier som børnene kan holde i hånden og se mv. Billeder af fugle i en aktivitet hvor der tales om fugle.
• Forstyrrelser på grupperummene, når pedeller og andre går ind og afbryder aktiviteter med børnene.
• Brug kommentarer fra evalueringsskemaet om den styrkede læreplan til refleksion og drøftelse som et arbejdsredskab

Opmærksomhedspunkter:
Ingen

Henstillinger:
Ingen

Indledning
På baggrund af det pædagogiske tilsyn er der udarbejdet nedenstående sammenfatning og vurdering af dagtilbuddet.

Dato for observation
10. oktober 2023
Dato for tilsynsmøde:
7. november 2023
Ledelse:
Susanne Raffnsøe Dall (leder), Lisbeth Frandsen (Pædagogisk leder)
Medarbejderrepræsentanter:
Camilla Holm Laursen (AMR), Bo Christiansen (TR), Jeanette Dyhre Andersen, Henriette Svendsen, Louise Sommer, Karina Hansen
Forældrebestyrelsesrepræsentant:
Signe Winther Jørgensen (formand)
Tværfagligt Center for Børn & Unge
Dorte Sørensen (pædagogisk rådgiver)
Kontaktkonsulent:
Jette Hummel
Tilsynskonsulent:
Lisbeth O. Friis

Tilsynets formål og indhold
Formålet med det pædagogiske tilsyn er todelt, idet det både har et kontrolperspektiv ift. overholdelse af den gældende lovgivning samt Vejle Kommunes målsætninger og prioriterede indsatser i dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er også en kvalitetssikring af nuværende praksis og en mulighed for drøftelse af udviklingsmuligheder i det enkelte dagtilbud.

Samlet konklusion
Vurdering af den pædagogiske kvalitet tager afsæt i, hvad forskningen peger på i forhold til, hvad der har betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der vurderes både på strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet, som udgør tre hoveddimensioner i vurdering af dagtilbudskvalitet.
Trip Trap Træsko er en aldersintegreret daginstitution som består af tre børnehuse; Skovhulen, Lillebjørn og Storebjørn. Skovhulen og Storebjørn har begge en minigruppe, som er et børnehavetilbud for børn med særlige behov. De tre huse rummer tilsammen ca. 200 børn.
Det vurderes, at der arbejdes ud fra den lov- og forvaltningsmæssige ramme i Trip Trap Træsko, hvor der arbejdes med både den styrkede læreplan og det pædagogiske grundlag samt Vejle Kommunes prioriterede indsatser. Den samlede kvalitet på tværs af husene i Trip Trap Træsko fremstår både varierende og sammenlignelig og derfor er de givne fokus- og opfølgningspunkter delt op i, hvilke huse, det særligt er relevant for.
Et tilsyn vil altid give anledning til nye overvejelser og eventuelle justeringer, der kan give børnene, fornyede betingelser for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvilket ses i de givne fokuspunkter. I et tilsyn vil der altid gives fokuspunkter, som dagtilbuddet med fordel kan forholde sig til. Opfølgningspunkter gives når der skal igangsættes en mere målrettet indsats. Henstillinger gives ved bekymring for kvaliteten i dagtilbuddet.

Fokuspunkter:
Alle:

• Overvej hvordan I kan kvalificere nogle af de tematiserede lege- og læringsmiljøer. Er der tilgængelige og understøttende legeredskaber, der inspirerer og giver mulighed for at udvide børnenes leg? Er der gjort klar til leg, så det fremstår inviterende for børnene? Kan børnene aflæse, hvad rummene indbyder til? Overvej det gerne både ude og inde.
• Overvej hvordan æstetikken i nogle rum kan højnes med farver, udsmykning og spor af børnene i børnehøjde – så det bidrager det til varm og børnevenlig stemning samt giver noget at tale sammen om og ud fra.
• Anvend data fra Evalueringsrapport som udgangspunkt for faglige drøftelser og eventuelle tiltag og justeringer.

Skovhulen:

• Overvej gerne, hvordan børn og voksne sidder i samlingen. Har børnene mulighed for at se hinanden?

Lillebjørn:

• Overvej hvordan børnene støttes og guides i deres indbyrdes relationer og hvordan børnefællesskabet styrkes.

Storebjørn:

• Overvej løbende børnenes muligheder for privilegerede positioner samt hvilke prioriteringer, der er gældende i og omkring måltidet.

Opfølgningspunkter:

• On-boarding af nye medarbejdere ift. kerneopgaven. Ledelse og pædagoger skal sikre, at nye kollegaer løbende bliver introduceret til kerneopgaven og får viden om, hvordan gode intentioner omsættes til praksis.

Storebjørn:

• Der brug for at gentænke indretning og organisering i gruppen med de ældste børn. Hvordan kan rummene indrettes, så der opleves færre forstyrrelser?

Henstillinger:

• Ingen

Tilsynets observationer Der er observeret ud fra, hvad forskning viser, er de vigtigste kontekster for et barns udvikling i de nærmeste omgivelser; relationer, fysiske omgivelser og lege- og aktivitetsmuligheder. De tre områder er de mest grundlæggende for den pædagogiske kvalitet. Der er observeret i både Skovhulen, Lillebjørn og Storebjørn i en time hvert sted. Pædagogisk leder deltog også i observationerne.

Fysiske omgivelser

Indretningen af de fysiske omgivelser har stor betydning for børnenes muligheder for erfaringsdannelse og for daginstitutionens sociale liv og dermed børnenes udvikling og læring. Barnet er i en periode, hvor erfaringer og læring sker gennem det at undersøge og gå på opdagelse. Barnets hele færden i institutionen danner grundlag for erfaringsdannelsen. Rummene skal invitere til lege, aktiviteter og andre gode læringsoplevelser.
KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, s. 38)

Observationer omhandlende fysiske omgivelser
Rum, interiør, materialer inde som ude udgør tilsammen en ramme, som ifølge forskningen har betydning for børns erfaringsdannelse og sociale liv. Det fremhæves også i den styrkede læreplan, at den fysiske indretning er med til at sikre alle børn trivsel, sundhed, udvikling og læring. Derfor er den fysiske indretning vigtig i vurderingen af den pædagogiske kvalitet.

Afd. Skovhulen
I Skovhulen er der en vuggestuegruppe, en børnehavegruppe og en minigruppe. Grupperummene er indrettet med rum i rummene, så børn og voksne kan fordele sig og lege i mindre grupper. Der er både områder til fysisk aktiv leg, fx med motorikmoduler og rutsjebane, samtidig med der også er mulighed for rolige lege og aktiviteter. Rummene er opdelt med rumdelere og tæpper, der afgrænser og markerer et legeområde. Der er flere gode og afgrænsede tematiserede lege- og læringsmiljøer med tilgængelige og understøttende legeredskaber. Der er fx stort sofahjørne med tilgængelige bøger, mulighed for omsorgsleg med køkken, bord og stole samt dukke-legeredskaber, biltæppe med bilgarage og tilgængelige biler i børnehøjde. Generelt fremstår rummene med et varieret udvalg af tematiserede lege- og læringsmiljøer med tilgængelige og understøttende legematerialer, der inspirerer til leg.

I Skovhulen har alle grupper egen indgang, som også er udnyttet til legerum med forskellige legeredskaber. Det betyder, at når børnene venter på at komme ud, er der et afgrænset område med legematerialer og ventetiden udfyldes med leg og opleves derfor meningsfuld for børnene.

Legepladsen er opdelt mellem vuggestue og børnehave, hvor vuggestuen har legeområde foran huset og børnehavebørnene bagved huset.
Der er mulighed for forskellige former for leg med både højt og lavt aktivitetsniveau. Der er forskellige legehuse, klatrestativ, gynger, sandkasse, ”vaskehal” til køretøjer og en stor skrænt.

Afd. Lillebjørn
I Lillebjørn er børnene fra 0-4 år. Der er 3 grupper med de yngste vuggestuebørn og 2 grupper med de ældste vuggestuebørn og yngste børnehavebørn. Ligesom i Skovhulen, er der indrettet med rum i rummene og tematiserede lege- og læringsmiljøer. Der er også ekstra rum tilknyttet til nogle af grupperne, hvilket giver yderligere muligheder for at børn og voksne kan fordele sig og lege uforstyrret.
I Lillebjørn har de på en særlig måde fået indrettet fællesarealerne (en lang bred gang) med forskellige tematiserede lege- og læringsmiljøer, der fremstår indbydende og lette at aflæse for børnene. Det inviterer til børneinitieret lege og aktiviteter.

Legepladsen fremstår indbydende og med mulighed for forskellige former for leg. Der er både stor sandkasse, legehuse, gynger, klatrestativ, vippedyr, skov mm.

Afd. Storebjørn
I Storebjørn er der 4 børnehavegrupper samt 2 minigrupper. Generelt ses der også her rum i rummene og eksempler på tematiserede lege- og læringsmiljøer som i de andre børnehuse, hvor børn og voksne har mulighed for at fordele sig. Der er eksempler på legekasser med billeder af kassens indhold. Det varierer, hvor mange legematerialer, der er til rådighed for børnene i børnehøjde. Der ses eksempler på, hvor tavler og billeder hænger i børnehøjde, så børnene kan se og blive optaget af det, der er på væggene.

Anbefalinger og spørgsmål til refleksion som er gældende for alle tre afdelinger:
Med henblik på at højne kvaliteten yderligere, anbefales det særligt at have fokus på følgende:

• Overvej hvordan I kan kvalificere nogle af de tematiserede lege- og læringsmiljøer. Er der tilgængelige og understøttende legeredskaber, der inspirerer og giver mulighed for at udvide børnenes leg? Er der gjort klar til leg, så det fremstår inviterende for børnene? Kan børnene aflæse, hvad rummene indbyder til? Overvej det gerne både ude og inde. (Alle 3 huse)
• Overvej hvordan æstetikken i nogle rum kan højnes med farver, udsmykning og spor af børnene i børnehøjde – så det bidrager det til varm og børnevenlig stemning samt giver noget at tale sammen om og ud fra. (Alle 3 huse)

Relationer
Relationer mellem barnet og de omgivende voksne samt relationen børn imellem har grundlæggende betydning for barnets udvikling. Det fremgår af forskning og udviklingspsykologisk viden, at en udviklingsfremmende relation mellem pædagogerne og børnene, en god relation mellem pædagogerne og forældrene og endelig gode relationer børnene imellem, er væsentlige indikatorer på god pædagogisk kvalitet.
KIDS – Kvalitetsudvikling i Daginstitutioner, s. 40

Observationer omhandlende relationer
Trygge og anerkendende relationer er afgørende for at yde omsorg, Forskning og den styrkede læreplan peger på, at både relationerne mellem barn og pædagogisk personale og børnene imellem har afgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling.

Generelt er der gode eksempler i alle tre huse på nærværende og imødekommende voksne, der er lydhøre overfor børnenes spor og hvor de voksne er til rådighed og opmærksomme på børnenes behov.

Eksempel herpå ses fx i Skovhulen i vuggestuegruppen:
• Der er en positiv
   stemning med smil og
   øjenkontakt
• Før samlingen er der leg
   – hvor de voksne er på
   gulvet sammen med
   børnene
• I overgangen til samling,
  hvor der ryddes op,
  opmuntrer de voksne
  børnene. Der sættes ord
  og børnene bekræftes.
  Overgangen og       
  oprydningen sker i
  samarbejde med børnene
  og med et tempo, der er
  afstemt børnene.
• I samlingen er der
   tydelighed, nærværende
   voksne og stort
   engagement ved både
   børn og voksne. Der
   anvendes konkreter og
   sangkuffert, der
   visualiserer og skaber
   fælles opmærksomhed.
   Børnene deltager og
   inddrages og der er også
   mulighed for forskellige
   deltagelsesmuligheder.

Overvej gerne, hvordan børn og voksne sidder i samlingen. Børnene sidder rettet mod den voksne. En rundkreds vil hjælpe børnene med også at få øje for hinanden og dermed give bedre gode vilkår for børnefællesskabet.
En god organisering og struktur frigiver tid til nærvær og fællesskab samt skaber en tydelighed for børnene i, hvad de skal. Tilsynet observerer gode eksempler på, hvor der er en tydelig rollefordeling mellem de voksne, der sikrer tydelighed for børnene og tilgængelige voksne, der støtter, hjælper og guider. Der er også enkelte eksempler, hvor de voksne ikke fremstår tydelige, fx når der skal skabes ro og fælles opmærksomhed i en samling. Hav gerne en opmærksomhed på, at få alle med.

Tilsynet observerer også særligt i en gruppe i Lillebjørn, hvor der er leg. De voksne har gode intentioner om at sætte en tydelig ramme for børnene. Dog er stemningen flere gange præget af irettesættelser og instruerende anvisninger til børnene frem for hjælpe til nye strategier om, hvordan en uoverensstemmelse kan håndteres. Det giver en opmærksomhed på, at nye kollegaer har brug for at blive klædt på af pædagogerne og der er brug for at sikre viden om kerneopgaven til nyere kollegaer.

Anbefalinger og spørgsmål til refleksion som er gældende for alle tre afdelinger:
Med henblik på at højne kvaliteten yderligere, anbefales det særligt at have fokus på følgende:
- Overvej gerne, hvordan
  børn og voksne sidder i
  samlingen. Har børnene
  mulighed for at se
  hinanden? (Skovhulen)
- Hav fokus på hvordan
  børnene støttes og
  guides i deres indbyrdes
  relationer og hvordan
  børnefællesskabet
  styrkes. (Lillebjørn)

Leg og aktivitet
For at kunne udvikle sig har børnene brug for at lege med andre børn og for at blive mødt af nærværende voksne. Der skal være tilbud om aktiviteter og gode lege- og læringsmuligheder. Noget at være sammen om i et fælles tredje.Børn lærer og udvikler sig gennem leg med hinanden, og voksnes kommunikation og interaktion med børnene fra den helt tidlige barndom og med de fysiske udviklings- og læringsmiljøer er essentielt for børns udvikling.
KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, s. 44

Observationer omhandlende leg og aktivitet
Leg og aktivitet giver trivsel, udviklings- og læringsmuligheder og noget at være sammen om i fællesskaber over hele dagen. Deltagelsesmuligheder er ifølge forskning helt afgørende for børns udvikling og trivsel og står også centralt i den styrkede læreplan – og derfor er kvaliteten af leg og aktiviteter relevant og betydningsfuld i vurderingen af den samlede kvalitetsvurdering.

Tilsynet observerer både børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter samt rutinesituationer som måltidet. Generelt opleves der en god balance mellem børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter, hvor børnene inddrages og gøres deltagende på forskellig vis. I Trip Trap Træsko er der en musikpædagog ansat, som kommer i alle 3 huse. Musikpædagogen er i Lillebjørn på tilsynsdagen og har også et musikforløb i flere af grupperne. Her opleves stort engagement og deltagelse fra både børn og voksne og det hele understøttes af sange, fagter og konkreter.

Der ses flere børneinitierede lege, fx leg med magneter, hvor en voksen også er deltagende og hjælper med at inspirere og udvide legen. Der er børn, der læser sammen med en voksen. Der er børn, der leger med dukker, andre leger med biler og bus. Der er gode eksempler, hvor børnene guides positivt. Det ses fx i Lillebjørn, hvor et barn kører med en bus på ruden. En voksen siger venligt, at det så sjovt ud og man gerne må køre med i bilen i vindueskarmen. Barnet gentager lidt efter kørslen på ruden, hvor den voksne efterfølgende hjælper med at gøre kørselslegen spændende i vindueskarmen. De voksne er her generelt gode til at facilitere legen og løbende guide børnene, så der opstår berigende lege- og samspilssituationer.

I Storebjørn observerer tilsynet ved de ældste børnehavebørn. Her observeres overgangen til frokostmåltidet og selve måltidet. Der er i alt 36 børn, som i forbindelse med måltidet deles i to grupper og i hvert deres rum.
Organiseringen og rollefordelingen mellem de voksne er indimellem udfordret og det fremstår ikke altid tydeligt for børnene, hvad de skal og hvad der forventes af dem. De voksne er ikke ”på forkant”, så der opstår lang ventetid for nogle af børnene, hvilket også resulterer i urolige børn.
• Børnene sidder i længere
   tid ved bordene uden
   tilgængelige voksne tæt
   på, som kan hjælpe med
   at skabe et nærværende
   fællesskab.
• Hele organiseringen
   omkring måltidet, hvor
   der er et tag selv bord,
   udfordrer børnenes
   opmærksomhed og
   fællesskabet ved
   bordene. Der er lang
   ventetid, både for at
   komme i kø, derefter stå
   i kø – og igen vente på,
   at alle ved ens bord har
   fået mad. De voksne er
   udfordret i at være
   vedvarende ved den
   samme gruppe børn, så
   der er gentagende
   afbrudte samspil.

På tilsynsdagen blev måltidet ikke organiseret, som børnene kender det og derfor opstod der også ekstra forvirring mv. Der er fortsat behov for at gentænke dele af organiseringen i og omkring måltidet – både i fht. indretningen af rummet samt børn og voksnes placeringer, så måltidet også giver anledning til mindre børnefællesskaber med fokus på nærværende samspil og børnenes deltagelse samt muligheden for privilegerede positioner.

Anbefalinger og spørgsmål til refleksion som er gældende for alle tre afdelinger:
Med henblik på at højne kvaliteten yderligere, anbefales det særligt at have fokus på følgende:
- Overvej løbende
   børnenes muligheder for
   privilegerede positioner
   samt hvilke
   prioriteringer der er
   gældende i og omkring
   måltidet. (Storebjørn)

Den styrkede læreplan
Den styrkede læreplan evalueres og opdateres løbende. Der er bl.a. arbejdet med forældresamarbejdet og hvordan der overleveres informationer i hverdagen.

Den styrkede læreplanen italesættes løbende på de forskellige møder. Der arbejdes også med aktivitetsplaner og fælles temaer. Medhjælpere har også fået tildelt ansvarsområder, så der også sikres mere pædagogisk uddannet personale sammen med børnene.

Sprogindsatser og understøttende sprogstrategier
Der arbejdes ud fra et årshjul ift. at sikre et stærkt sprogligt miljø.
Der er ansat 3 sprogpædagoger og en musikpædagog. Sprogpædagogerne holder sig opdateret på ny og aktuel viden om sprog og hver måned uddeles månedens sprogtips til både øvrige kollegaer og forældre.
Sprogvurderinger laves på alle 3- og 5 årige børn. Sprogtrappen anvendes også. Der tilbydes sprogaktiviteter på alle børnegrupper i form af musik, fokusord, piktogrammer mv.

Stærkere fællesskaber / AKT
De tilførte inklusionsmidler anvendes til 3 AKT pædagoger samt til musikpædagog. At have et ressourceteam med både AKT-, sprog- og musikkompetencer har stor betydning for både børn, kollegaer og forældre. AKT giver løbende sparring og foretager løbende observationer for at kvalificere og justere praksis med henblik på at sikre stærkere fællesskaber.

TCBU oplever, at der er et stærkt ressourceteam, hvor der arbejdes systematisk og forebyggende. Pædagogerne finder også stor værdi i deltagelse og sparring fra AKT.

Overgange
Generelt beskrives overgangene som værende gode og meningsfulde for både børn og forældre. I de interne overgange er der fælles aktiviteter på tværs af husene og flere besøg før opstart i ny gruppe, hvilket gør det trygt og forudsigeligt for børnene.

For de ældste børnehavebørn er der året forud for skolestart en særlig struktur, hvor de ældste i Storebjørn er i samme gruppe hele det sidste år og i Skovhulen er der særlige aktiviteter for de kommende skolebørn.t
Der er et formaliseret samarbejde med distriktsskolerne. Der er også samarbejde med de øvrige skoler for at sikre alle børn en god overgang til skole.
børnene kommer på besøg i de nye grupper. Der er fællesaktiviteter mellem husene for at børnene bliver trygge i overgangen. Man besøger hinanden i grupperne.

Forældresamarbejdet
Forældrebestyrelsen fortæller, at forældresamarbejdet opleves som godt og at der også er et samarbejde på tværs af stuer og huse, hvilket skaber tryghed og genkendelighed for både børn og voksne.
I forældrebestyrelsen har et fokusområde været kommunikation – både om børnenes hverdag, men også viden om ændringer i dagens organisering grundt fraværende voksne. På baggrund heraf er der udarbejdet velkomstfoldere til nye forældre. Der er også en aftale om dokumentation i form af billeder til forældrene. Der sendes også aktivitetsplaner, madplaner og nyhedsbreve ud til forældrene.

Et fokusområde fra både forældre og personale er morgnerne i Lillebjørn, hvor mange børn møder tidligt ind. Der arbejdes med at skabe den bedst mulige organisering og struktur, så aflevering og opstart på dagen kan opleves mere trygt og roligt.

Opfølgning
I løbet af 2024 vil kontaktkonsulent fra Børne- og Ungeforvaltningen afholde et anmeldt opfølgende tilsyn med ledelsen med afsæt i seneste tilsynsrapport.