Fødselsdagspolitik
Barnets fødselsdag er en årlig begivenhed, som betyder rigtig meget for det enkelte barn. Det er en helt fantastisk dag som de længe har set frem til, og det skal selvfølgelig fejres – grundigt og godt. I Trip Trap Træsko ønsker vi gøre det enkelte barns fødselsdag til noget helt særligt.
Barnet skal fejres og hyldes, fordi
• det bliver et år ældre
• vi alle ved, at det er en stor dag
• vi alle glæder os på barnets vegne
Lige den dag er man noget helt særligt. Det er en dag vi rigtig gerne vil fejre sådan, at fødselsdagsbarnet kommer i centrum og sammen med vennerne på stuen gøre dagen festlig.
I Trip Trap Træsko kan man vælge, om barnet skal fejres i institutionen eller hjemme.
Se mere om dette i de nedenstående afsnit.
Forældre tager selv kontakt til stuepersonalet og laver en aftale om barnets fødselsdag.
Fødselsdag på stuen
I Trip Trap Træsko fejrer vi altid barnet på stuen med flag, sang, gave og hygge til formiddagssamlingen. Fødselsdagsbarnet må meget gerne medbringe noget til uddeling fx boller eller frugt i en kop. Man må også medbringe en kage med glasur og slik, men vi ønsker ikke uddeling af slikposer. Husk vi holder mange fødselsdage.
Fødselsdag i hjemmet
Hvis I ønsker at invitere stuen hjem, aftales nærmere herom med personalet.
Fx tage fra institutionen omkring kl. 9.00 og være i retur igen ved 12. tiden.
Vi opfordrer til at servere boller, rugbrød, frugt og grønt i stedet for slik og kager – husk vi fejrer mange fødselsdage.
Det er vigtigt, at der serveres frokost, da måltidet går i stedet for et måltid i institutionen.
Det sunde alternativ
Vi har i Trip Trap Træsko den holdning, at vi ønsker at sætte fokus på det sunde alternativ.
Vi mener det er vigtigt at grundlægge sunde spisevaner allerede i en tidlig alder og som voksne og rollemodeller har vi stor indflydelse herpå.
Derfor har vi i Trip Trap Træsko udarbejdet et idekatalog med sunde alternativer.
Ingen uddeling af slik
I institutionen skal der ikke uddeles slik til fødselsdage, hverken i institutionen eller ved fødselsdage hjemme, ligesom børnene heller ikke skal have slikposer med hjem, når fødselsdagen er slut. Der må dog gerne være slik på kagemand/-kone som pynt.