Skovhulen 0-6 år

Skovhulen er beliggende i Vejle Midtby, ved Vejle sygehus. Skoven er vores legeplads og nabo, som vi bruger året rundt i alt slags vejr. Skovhulen er en af de få små børnehuse, som i den grad tilgodeser børns behov for ro og nærvær.

Vi huser ca. 45 børn i alderen 0 – 6 år og bor på Lille Grundet Hulvej 8, 7100 Vejle.

Vores hus er indrettet med 1 vuggestuegruppe og 1 børnehavegruppe, samt en minigruppe.

Hos os er omsorgen for barnet den væsentlige værdi. Vi drager omsorg for børnenes udvikling i forudsigelige rammer, således I som forældre føler tryghed ved at overlade jeres barn til os.

Stemningen i vores huse skal være præget at varme, glæde og hjertelighed, og vi tilstræber at leve op til dette gennem nærværende og engagerede voksne. Det er vigtigt for os, at alle børn og voksne føler sig sete, hørte og velkomne.

Børnene spejler sig i de voksne, så derfor viser vi voksne respekt for jeres barn, og lægger stor vægt på at benævne følelser og initiativer. Det er vigtigt, at det vi siger, også er det vi gør.

Hos os har alle ret til at indgå i fællesskaber på tværs af alder og forudsætninger.

Vi samarbejder på tværs, og vi vægter fællesskabet højt, men altid med udgangspunkt i det enkelte barn. ligeledes vægter vi et godt og tæt forældresamarbejde.