Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

I Trip Trap Træsko vil vi gerne have et godt og tæt samarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Målet er, at vi sammen skaber gode betingelser for et godt børneliv. Vi tænker, at samarbejdet tager udgangspunkt i, at vi møder hinanden nysgerrighed, tillidsfuldt, åbent og forpligtende. Således barnet oplever, at vi er sammen om barnets behov og udvikling.

 

Opstart og overgange

Vi tilbyder altid opstartssamtaler når der starter nye børn i Trip Trap Træsko.

Vi tilbyder altid overleveringssamtaler når børnene flytter fra en gruppe til en anden eller de flytter institution eller starter i skole.

Vi opfordrer til, at der drøftes gensidige forventninger og informeres om praktiske, helbredsmæssige ting og emner der omhandler barnet trivsel, udvikling og læring.

Vi udleverer en velkomstfolder med praktiske informationer og forventninger når barnet starter.

Vi forventer, at straks barnet starter udfylder forældre alle felter i stamkortet på DayCare.

 

Dialog

Vi prioriterer tid til den daglige dialog når I forældre henter og bringer børnene. Dog nedprioriterer vi dialog med jer forældre hvis barnet afleveres eller hentes mens vi spiser eller afvikler samling. I disse stunder er det nærværet og opmærksomheden på børnene der prioriteres højt. Vi opfordrer derfor til, at børnene altid afleveres inden KL. 9 eller først efter KL. 9:30.

Vi sender generelt information ud til forældre via DayCare.

Det primære personale kan altid kontaktes via sms eller telefonopkald.

Vi tager billeder af børnenes dag i institutionen og deler dem på DayCare, når forældrene har givet tilladelse via DayCare.

 

Skiftetøj

Vi forventer, at forældre sørger for at børnene har skiftetøj, overtøj og ekstra fodtøj i barnets garderobe og opfordrer til, at der er navn i alt tøj. Vi opfordre til at I forældre placerer børnenes ejendele i garderoben så børnehavebørnene nemt selv kan tage deres tøj ned og selv finde eksempelvis hjemmesko og sådan.

Vi kan ikke tilbyde, at have styr på hvor børnene kommer til at efterlade deres ejendele. Ejendele er således medbragt på forældrenes ansvar. Men når der er navn i hjælper vi med at få tøjet på plads i garderoberne.

 

Legetøj

I Trip Trap Træsko må børnene medbringe legetøj og tryghedsgenstande i form af bamser, sutter, klud eller et stykke legetøj. Personale kan dog altid bede børnene om at lægge legetøjet ud i deres garderobe. Legetøj medbringes på eget ansvar.

Tæt samarbejde om trivsel og udvikling

Vi vil bidrage til et godt samarbejde om barnet trivsel, da trivsel er en forudsætning for god udvikling. Vi forventer, at I som forældre fortæller om væsentlige ting og oplevelser derhjemme, som er med til at vi forstår barnet og dets behov. I kan forvente, at vi kommer til jer med fortælling af oplevelser som vi vurderer væsentlige for jer at være informeret om. Det betyder også, vi forventer, at I som forældre tager et medansvar for konstruktivt at drøfte og løse eventuelle problemstillinger, der måtte opstå.

 

Vi ved fra forskning, at det ikke gør noget godt for børnenes udvikling og trivsel af de afbrydes i deres søvn. Derfor vækker vi som udgangspunkt ikke børn.

 

Tæt samarbejde om læring og dannelse

Vi er optaget af, at alle børn lærer mest muligt og vil gerne sammen med jer forældre fordre børnenes læring. Vi formidler derfor aktivitetsplaner med beskrivelse af ugens aktiviteter og giver der ligeledes anbefalinger til jer forældre om hvordan I har mulighed for at støtte op om barnets læring. Små børn har stor gevinst af mange gentagelser. Aktivitetsplanerne er både tilgængelig via DayCare og via opslag på børnenes grupper. Vi forventer, at I som forældrene holder jer orienteret via vores aktivitetsplaner og nyhedsbreve, der findes på DayCare under fanen dokumenter.

 

Diverse værktøjer

Med afsæt i vores arbejde på at støtte børnene i deres trivsel, udvikling, læring og dannelse udarbejder vi løbende sprogvurderinger, dialoghjul og benytter andre værktøjer der giver indblik i barnets aktuelle udviklingsniveau. Værktøjerne danner afsæt for vores samtaler og samarbejde med jer om børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dialoghjulet er tænkt som et redskab til at understøtte dialog om barnet og om, hvad vi hver især kan bidrage med, for at barnet har et godt og udviklende børneliv – Det at være barn har værdi i sig selv.    

Vi laver sprogvurderinger når børnene er 3 år og ca. 5,5 år. Vi bruger dialogværktøjet som udgangspunkt for vores 3 måneders samtaler og samtaler ved overgang til børnehave og ved overgang til skole.                                                        

 

Vi ved at udvikling sker gennem relationer og vi forventer derfor, at I som forældre bakker op omkring vores arbejdet med at inkludere alle børn i fællesskabet. Vi opfordrer til at I taler med jeres barn om hvordan man er en god ven og at man nogen gange skal vente eller ikke er den der er i centrum.

                                                                                              Trip Trap Træsko 2019